Psykologisk Klinik v/ Ragnar Stefánsson

Tilbagefaldsforebyggelse

Tilbagefald er et almindeligt og kendt fænomen i misbrugsbehandling. Faktisk er det sådan, at fleste misbrugere får tilbagefald efter behandling - uanset terapiform. Der findes behandlingsinstitutioner der angiver en høj behandlingseffekt, men som regel har de klienter, der ikke er særligt belastede. Det er derfor vigtigt med en effektiv støtte efter behandling, hvor fokussen er på tilbagefaldsforebyggelse og vejledning i tilfælde af tilbagefald.

Behandling

Tilbagefaldsforebyggelse er et særligt behandlingskoncept, der fokuserer primært på følgende emner:

- Højrisikosituationer – dvs. at finde frem til hvilke situationer øger sandsynligheden for tilbagefald, og hvad det er i disse situationer, der gør det særskilt vanskeligt for pågældende at mestre


- Misbrugsrelaterede antagelser – dvs. finde frem til hvad pågældende forventer at alkohol/stoffer/mad/porno medfører af positiv effekt ("… så kan jeg slappe af", "… så kan jeg udtrykke mig selv", "… så bliver jeg mere selskabelig", "… så kan jeg holde min angst ud" osv.)


- Tranghåndtering – dvs. lære at takle og reducere opstået trang


- Færdighedstræning – dvs. styrke ens færdigheder til at takle og mestre højrisikosituationer og derved forstærke ens selvværd

Personlighedsforstyrrelser

Personer med personligheds-forstyrrelser for hurtigere, hyppigere og voldsommere tilbagefald end misbrugere, der ikke har personlighedsforstyrrelser.

 

Personlighedstest

Personer der kommer i behandling pga. tilbagefaldsforebyggelse vil udfylde en personlighedstest.

 

Dermed kan man se, hvad det er i deres personlighed, der kan øge sandsynligheden for tilbagefald.

 

Psykologisk Klinik v/ Ragnar Stefánsson • Dybbølbjerg 19 • 6400 Sønderborg • tlf.: 22 73 07 11 • mail: ragnar@psykhjaelp.dk