Meget af moderne terapi handler – med god grund – om at arbejde med tanker, følelser og selvopfattelse. Samtidig kan man spørge, om der findes et endnu dybere lag af hvem vi er, som ikke kan ændres, men kun erkendes.

Hvorfor søger vi terapi?

Når mennesker kommer i terapi, skyldes det ofte en krise, som påvirker selvopfattelsen – eller er påvirket af selvopfattelsen.
Når vi ikke mestrer en udfordring, oplever vi os selv som utilstrækkelige eller sårbare. Det skaber bekymring, katastrofetanker og en følelse af ikke at være “god nok”. Det hele kan sætte sig fast i en ond cirkel, hvor vores negative selvopfattelse forstærker problemerne, og problemerne forstærker selvopfattelsen.

Identitet – det billede vi har af os selv

Identitet er den samlede fortælling om, hvem vi tror, vi er: vores styrker, interesser, værdier og livshistorie. Den formes af samspillet mellem det biologiske, det psykologiske og det sociale.
Selvopfattelsen er kernen i denne identitet – det indre billede af os selv, som farver vores adfærd, valg og relationer.

Identitet er altså en konstruktion – ikke nødvendigvis forkert eller problematisk, men funktionel og foranderlig.

Er vi vores identitet?

Både ja og nej.
Det afhænger af, hvilke briller vi har på.

Vi kan sammenligne det med en drøm:
I det øjeblik vi drømmer, føles den virkelig. Når vi vågner, indser vi, at den ikke var det. Identiteten fungerer på samme måde: Den føles ægte, men er ikke det endelige eller mest grundlæggende lag af hvem vi er.

Hvad er jeg ifølge Advaita Vedanta?

I den non-dualistiske tradition anser man, at den fundamentale virkelighed er én. Der findes ingen egentlig adskillelse mellem “mig” og “verden”, eller mellem “mig” og “dig”. Alt er udtryk for den samme bevidsthed.

I denne forståelse er Atman (det individuelle Jeg) ikke adskilt fra Brahman (den ultimative virkelighed).
Vi opfatter os som et individuelt ego, men vores dybeste natur er bevidsthed selv – ren væren.

Den individuelle identitet er derfor en midlertidig illusion – en form, der skjuler det, vi allerede er.

Slangen og rebet

En klassisk illustration fra de hinduistiske skrifter:

Du går i skumringen og ser en slange på stien. Du bliver bange.
Din medrejsende siger: “Det er ikke en slange – det er et reb.”
Men du ser en slange.
Først når du undersøger det, opdager du, at den aldrig eksisterede – det er kun et reb.

Slangen symboliserer identiteten – oplevelsesmæssig illusion.
Rebet symboliserer Selvet – den sande virkelighed.

Kan man ændre en slange, der aldrig fandtes?
Kan man ændre en illusion?

Terapi, set fra Advaita, arbejder ofte med slangen. Den kan gøre slangen mindre skræmmende eller mere håndterbar, men den kan ikke gøre den virkelig.
Det eneste virkelige er rebet – væren, bevidstheden, Selvet.

To grundmetoder i terapi: at gøre og at være

Selvom der findes hundreder af terapiformer, kan de groft sagt opdeles i to. I praksis vil mange terapeutiske forløb rumme elementer af begge tilgange – bevidst eller ubevidst.

  1. At gøre

Dette arbejde retter sig mod identiteten – tankerne, følelserne, adfærden.
Når vi identificerer os med egoet, giver dette god mening: Vi skal tage ansvar, udfordre destruktive mønstre, udvikle os, lære selvomsorg osv. Vi skal gøre noget aktivt for at opnå ændring.

Det er nødvendigt og hjælpsomt.
Men det ændrer ikke det grundlæggende lag af hvem vi er.

  1. At være

Her handler arbejdet om at opdage, hvem vi er før tanker, følelser og historier.
At hvile i bevidstheden bag identiteten.
At undersøge den væren, der altid er her – konstant, upåvirket, stille.

To simple øvelser:

Øvelse 1: Vær bevidst om, at du er bevidst

Undersøg lige nu: Er jeg bevidst?
Ja.
Men hvor ofte er du bevidst om bevidstheden selv?
Øv dig i at holde opmærksomheden på klarheden, fremfor på indholdet i sindet. I starten kan det kun fastholdes i få sekunder – men det er nok.

Øvelse 2: Undersøg det oplevede “jeg”

Vend opmærksomheden indad og spørg: Hvem er jeg?
Ikke som et mantra, men som en direkte undersøgelse:
Hvor opstår oplevelsen af “jeg” egentlig?
Sæt dig ned, luk øjnene og kig indad. Gør det dagligt.

Træn også at holde fokus på jeg-et, når du går en tur, eller laver specifikke opgaver.

Denne øvelse er som at undersøge slangen indtil man opdager, at den ikke eksisterer – det eneste der eksisterer er Selvet, bevidstheden, enheden med Brahman.

Hvis øvelserne vækker ubehag eller forvirring, kan det være hjælpsomt at arbejde med dem sammen med en terapeut.

Afsluttende ord

Jo mere vi hviler i vores væren, desto mindre påvirkes vi af livets kriser.
Vi holder op med at tage alting personligt.
Vi kan observere det, der sker, uden at blive fanget i det – og Selvet forbliver intakt, uanset hvilke storme egoet oplever.
Selvet forbliver intakt, uanset hvilke storme egoet oplever.

Den dybeste frihed ligger ikke i at forbedre identiteten, men i at opdage, at du ikke er den.