Angst får os "op på mærkerne" og skærper vores præstation i krævende situationer, men den kan også blive så belastende, at den medføre til betydelig handicap i det daglige liv.
Eftersom det er ikke begivenheden som sådan, der skaber angsten, men den mening vi tillægger begivenheden, indebærer behandlingen ofte, at man skal lære at opspore, og tage til revurdering de tanker der ligger bag angsten. Disse tanker kan virke absurde og irrationelle, når de bliver analyseret, men den følelsesmæssige betydning af tankerne er meget alvorlig. Man lærer at erstatte urealistiske og problemskabende tanker med tanker, der er mere realistiske og hensigtsmæssige.
Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, f.eks. i busser, tog eller i supermarkedet.
Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller for at blive kritiseret af andre mennesker.
Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for edderkopper, eller angst for højder.
Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og voldsomt, og hvor man er bange for at besvime, blive sindssyg eller dø.
Generaliseret angst: Mere eller mindre konstant angst, nervøsitet og anspændthed.
OCD: Tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Eksponering anvendes ofte som et led i angstbehandling. Det indebærer at udsætte sig selv for angst-fremkaldende situationer og lære, hvad der er, som sker med én i situationen og hvordan man kan håndtere den anderledes.
Ved eksponering lærer man, at angsten er overdreven.
Psykoterapi virker effektivt og hurtigt på de fleste former for angst. Dog kan det være vanskeligere at få behandling for generaliseret angst, hvis man har haft det i mange år.